Græskarsuppe

Græskarsuppe

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

  • 500g græskar
  • 3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 4 store kartofler
  • 200g gulerod
  • 250g friske tomater
  • 3 timiankviste eller 1 tsk tørret
  • 20g smør
  • 5 dl grøntsagsfond
  • 8 dl vand.
  • 3 dl madlavningsfløde
  • Salt og peber
  • Start med at skære alle grøntsagerne ud. Det gør resten af processen lettere. Husk at hokkaido kan spises med skræl på, bare den er vasket rigtig godt. Løg og hvidløg skal steges for sig, så sørg for at det ikke er blandet sammen med resten af grøntsagerne. Størrelse og form på grøntsagerne er underordnet, da det hele skal blendes sammen til sidst.
  • Smør skal smeltes i en stor gryde, og løgene tilføjes. De skal være helt brune, inden det næste hældes i gryden. Det giver en masse smag til suppen. Det tager ca. 10 minutter.
  • Resten af grøntsagerne tilføjes og brunes også af i ca. 10 minutter.
  • Timian, grøntsagsfond og vand hældes i gryden, og der sættes låg på.
  • Skru ned på middel blus, og lad det simre i 40-60 minutter.
  • Når alle grøntsagerne er kogt møre, skal det blendes sammen. Der skal ikke hældes vand fra, det hele skal med i suppen. Husk at fiske timiankvisten op, hvis du har brugt sådan en.
  • Madlavningsfløden tilføjes den blendede suppe, og koges op. Det smages til med salt og peber inden servering.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *